Hovedsiden

2021 oppdatert hjemmel

Bruk nr. 2 Øvre Vassdal
Ifølge utskrift fra jordboka (Kartvesenet) 18 04 2021 er det nå blitt en eier, ikke de som kjøpte eiendommen for 110 år siden, men "Opplysningsvesenets fond".

Resten av Vasdal - utover bnr 2

Dette området i Vasdal har lokale eiere:
Reidar Leander Jensen er 1/2.
Arnold Ragnar Jensen, Dagmar Gerda Jensen og Rita Ann Lisa Lyng (3 søsken) er eier av 1/6 del hver.

1950

Matrikkelutkastet av 1950:
Rødøy 74
2 Øvre Vassdal 0 mark 34 øre
(ingen eiere er oppgitt)

En av eierne - G. hagevik

Brev skrevet av G. Hagevik Kila
VEDLEGG 1.

Brev fra G. Hagevik, Kila, til herr Fogden i Nordre Helgeland, Hemnes.

”Kila pr. Tjongsfjorden 7.11.01.

Hr. Fogden i Nordre Helgeland, Hemnes.

Deres Skrivelse med Opnevnelse av Skyldsetningsmend af 30.10. er modtaget.
Hoslagt følger kr 1,60 for Opnevnelsen i Frim.

Ja, husmanspladsen Vasdal skal skyldsættes og af Opnevnelsen ser jeg at Rødø prestegård er Bruget hvorfra den skal udskilles. På mine Spørsmåle til både Sognepresten og Lensmanden om hvilket Brug Vasdal henhører under kan dem ei give nogen sikkert Redegjørelse, så skyldsetningsmendene her ei vet hvilket Brug Vasdal skal udskilles fra, da man ingensomhelst Rede har på enten Vasdal nogensinde er indtaget i Rødø Prestegårds Skyld eller ei.

Af Rødø Presteembedets Arkiv har jeg blant andet erhold følgende Oplysning:

Sognepreste Theting har 11. juni 1814 givet Bygsel til Hans Jansen på gården Kvalvig, der havde egen Skyld. Kvalvik skulle da tilhøre Rødø Prestegård som Mensalgods. I en skrivelse af 4. april (også datert 7.3.1834) har Nordlands Amtdireksjon begjæret hos Kirkedepartementet ”at få den uskyldsatte Plads Vasdal skyldsat og tillagt Rødø prestegård som integrerende Del av samme.

Herimod har Sogneprest Ingier i Skrivelse av 15. juni 1834 gjort følgende indvending: ”Vasdal Plads har været brugt av mine Formend under Prestegården som Husmandsplads og egner sig lidet til at blir Skyldsat, da den er liden og har liden og meget vanskelig tilgjengelig Skov”.

Så ses Amtdirektionen i Skrivelse av 29.oktober 1834 at have anmodet Ingier (Sognepresten) om ”at erholde en Tilståelse fra forannevnte Hans Jansen, der havde bygslet Kvalvig 11.juni 1814 (Se foran) om at han ingen Fordring gjør på Pladsen Vasdal”. Svar herpå sees indsendt til Direktionen 7. januar 1835.

Slutlig erklærer departementet i skrivelse av 29. juni 1835 ”Da pladsen Vasdal egentlig må ansees for at udgjøre en Del av Prestegården, kan der fra Departementets Side intet haes imod at den fremdeles følger prestegården med Tilføyelse, at Departementet anser det ufornødiget at Pladsen skyldsettes”.

Det bemærkes at Husmandspladsen Vasdal støder lige til Gården Kvalvik som undordnede
Brug. Vasdal ligger skilt fra Rødø med ca 17 kilometers lang Søvei (Rødøyfjorden).

Opsidderne på Kvalvig lever i den Forståelse at Vasdal en Gang i Tiden har lagt under Kvalvig, hvilket også er høist sansynligt, men at Oppsidderne på Kvalvig har Vasdal endnu i sin Matrikkelskyld, da Vasdal da aldri har været skyldsat og således ikke kunnet komme i Afdrag på Kvalvigs Matrikkelskyld, og som følge derav hele tiden har skattet for Vasdal.

Nu er deres Påstand endelig at få Vasdal udskilt fra Kvalvig. Eiendommen gjør Kvalvigs Opsiddere ingensomhelst Fordring på. Kanskje Dem Hr. Foged kan Godhetsfuldt oplyse os om det sande Forhold og da antagelig helst om Vasdal nogensinde siden 1835 er iberegnet i Rødøys skyld.

Undskyld at jeg henvender mig til Dem Hr. Foged i Anledning Ovenstående.

Deres ærede Svar imødesees.

Ærbødigst G. Hagevik.

Hagevik familien

Gutorm Hagevik, 1/3 av bruk 74/2 fra 1. juli 1901.

Falch familien

Johan Falch, 1/3 av bruk 74/2 fra 1. juli 1901.

Solheim familien

Peter Mikalsen, 1/3 av bruk 74/2 fra 1. juli 1901.

Mathisen familien på Vollan

Vollan/Mathisen famien var ikke med som opprinnelig eier, det skjedde langt senere. Deres del var etter avtale med Solheim og gikk da til fradrag i deres del.